Pynt din have med en regnmåler
En regnmåler er perfekt til at skabe lidt ekstra hygge og charme i haven. Derudover er den meget effektiv, hvis man ønsker at holde øje med nedbøren. Læs med her og find ud af, hvorfor en regnmåler skal pynte i netop din have.
En regnmåler er kort sagt en pind med et måleglas på toppen. Det er ikke særlig hyggeligt at have stående midt i haven. Det behøver du heller ikke, fordi der findes mange fine regnmålere i dag. Du kan eksempelvis få en regnmåler med en fin frø på toppen iført regntøj eller nogle søde fugle, der nærmest falder i ét med haven.
Man kan sagtens finde en regnmåler, som nærmest passer til havens udtryk eller til dig som person. Hvis du eksempelvis er landmand eller bare bor på en gård, så kan du få en regnmåler med en ko på toppen eller en fin traktor.
Der findes mange forskellige sjove regnmålere, som er charmerende og kan give lidt ekstra kant til haven. Derudover vil det også være sjovt for børn og børnebørn at kunne følge med i regnmængden via måleglasset.
Hvad kan du bruge en regnmåler til?
Nok er de fine og sjove at have stående i haven, men hvad kan du egentlig bruge din regnmåler til? Det er faktisk enormt effektivt at have en regnmåler i haven, fordi man kan holde øje med nedbøren på præcis sin egen grund.
Hvis du har en have fyldt med smukke blomster eller fyldt med lækre krydderurter, så kan du effektivt gøre brug af regnmåleren. Du kan se ret præcist, hvor meget vand der er faldet over en vis periode og dermed vande dine blomster og krydderurter helt korrekt.
Hvis du placerer din regnmåler korrekt, så kan du opnå en tæt på præcis måling. Du slipper altså for, at komme til at overvande alle dine smukke blomster. En regnmåler kan du forresten have stående ude hele året rundt.