Indret børneværelset med lækre plakater

27 August 2020 Heidi Kirkebække

editorial

Hvilken kunst byder du dit barn? Nogle er til det eventyrlige, drømmende udtryk i dæmpede nuancer, andre er gladere for seje motorcykler i stærke farver. Uanset om du og dit barn er til pastel eller power, kan I garanteret finde en plakat eller to, som lever op til jeres smag. 

Og netop plakater er en praktisk og fin måde at få kunst ind i børneværelset på.

Du kan overveje, om der bare skal være en enkelt, måske stor, plakat på væggen, eller om du vil give dig i kast med en hel billedvæg med lidt af hvert at kigge på. Rundt omkring på nettet findes masser af steder med inspiration til, hvordan man kan hænge to, tre eller mange rammer med plakater op, så de danner harmoniske, dramatiske eller bare flotte kunstvægge.  

Og sørg så for at dit barn er enig i dit valg af motiver. Ligesom voksne har børn også forskellig smag og præferencer, når det kommer til kunst. Tag gerne dit barn med på jagt efter udsmykning til væggen – måske vil du blive overrasket over, hvad barnet vælger.

Uanset om dit barn er til prinsesser eller pirater, pang eller pastel, kan du være helt sikker på, at der nok skal være lavet en plakat der falder i god jord.  

Børn bliver jo i øvrigt hurtigt ældre og ændrer syn på, hvad der er fedt at have hængende på væggen. Også af den grund giver det rigtig god mening at smykke børneværelset med plakater. De er nemme og relativt billige at skifte ud, når poden er vokset fra dem eller bare har fået nye ideer eller interesser. 

Hos webshoppen Vissevasse finder du et stort udvalg af børneplakater til børn i alle aldre. Der er alt fra de eventyrlige og drømmende af slagsen til plakater med alfabetet, ballongyngerne i Tivoli og tårnet i zoologisk have. 

More articles