Du må leve med lidt vræleri, når du tager den suttesnor fra dit barn

Angående at tage en suttesnor fra ens barn, så implicerer det også, at vi tager sutten fra barnet, for suttesnoren gør det meget smart, at sutten ikke forsvinder for langt væk, hvis babyen nu skulle tabe den ud af hånden – men nu et tiden kommet til, at barnet ikke skal have den sut retur.

Det bliver svært, for den sut er jo en erstatning for moderens bryst, som barnet har set som en forlængelse af det trygge, og det har svært at forstå, at moderen stadig er der i samme omfang, selvom man ikke kan røre eller se hende konstant, men hun er der skam.

Så der kommer nok til at ske en del vræleri, men det må man tage med, for nu har barnet nået en alder, hvor tiden er kommet til at skulle af med den sut og den suttesnor.

Det bliver ikke let at vænne sig til

Måske har man læst i en bog, at det er nu, at babyer skal droppe at bruge sut, eller man har erfaring med et tidligere barn eller har hørt fra andre mødre, hvornår de tog sutten fra deres barn.

Men der er ikke to babyer, der er ens, så man kan ikke forvente, at det går så gnidningsfrit – måske er der ligefrem nogle babyer, der vil af med sutten førend forventet!

Dog bliver det med så mange andre ting, at der sker en overgangsfase til at forstå, at man ikke skal bruge sut igen.

Måske laver man et ritual sammen med barnet om, hvordan man siger farvel til sutten, eller man ved, hvor man kan komme at besøge sutten igen, hvis man savner den – uden at få den med hjem.

Og før man har set sig om, så er babyen blevet træt af at mindes den sut og vil videre i livet, og så var det den kamp værd!