Man kan sagtens leve med kronisk angst

26 July 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

Det er bestemt ikke let at leve med angst, og har man ligefrem at gøre med kronisk angst og af den slemme grad, hvor det melder sig tit i livet og på de mest ulejlige tidspunkter, så kan det være virkelig svært at leve med og føles invaliderende på ens livskvaltiet.

Men sådan behøver det ikke at være, for man kan sagtens begå sig i en hverdag med alle andre mennesker og have et virkelig godt liv og også et socialt liv.

Angst forekommer jo i mange grader, og nogle gange har man lært at genkende, hvornår problemer med at angstanfald er ved at komme, så man kan komme det lidt til livs, eller det ikke udvikler sig alt for skræmmende og ødelæggende i den givne situation.

Men andre gange kan man ikke kontrollere det eller gøre det store ved det, og så får man virkelig et af de store anfald, som kan virke skræmmende for ens omgivelser – og specielt for en selv.

Det er dog vigtigt at være åben omkring det, at man har angst, selvom det – ja – kan være angsprovokerende at gøre at åbne op for noget så personligt, fordi man er bange for, hvad ens omgivelser vil sige til det.

Tænk, hvis de kigger på ens, som var man syg, eller de ender med at sige det videre til andre, man ikke ville have, skulle vide det, og de genfortæller ens historie helt forkert.

Disse tanker er netop blandt symptomerne på panikangst, hvor man tænker det værste og frygter det værste, og hægter man sig fast i de tanker, så kan man ryge helt ned i kælderen.

Men afhængigt af ens angstniveau, så kan man sagtens have et socialt liv og være sammen med andre, man skal bare vide, hvornår det er vigtigt for en selv at trække sig tilbage og gøre det klart for omgivelserne, hvorfor man gør det.

Bliv beriget om angst her: https://www.angstekspert.dk/

More articles