Hvor meget nedbrydning skal der egentlig til?

I dette skriveri vil vi se lidt nærmere på det med, når man bryder enkeltdele ned til mindre bestanddele, som man enten skal bortskaffe eller bruge i en anden sammenhæng.

Det kan lyde lidt floromvundent, men det er egentlig bare at betragte med et eksempel som, at du har en sten, men du skal bruge skarver til at lægge ud på din gårdsplads.

Således har man brug for at gøre denne sten mindre og udlægge den i mindre dele, men samtidig må den jo ikke ende i alt for små dele, hvis man netop ønsker sig skarver og fx ikke grus eller småsten.

Derfor skal man som det første sørge for, at man har det rette værktøj til at udfærdige denne præcise nedbrydning, så den ikke bliver for voldsom, men den må heller ikke være for sløset og nedbryde for lidt.

Ligeledes skal der være nogle, der holder øje med og laver kontrol, at dette netop forekommer og sker.

Man skal ikke bryde helt ned – bare lidt

Dette eksempel med stenen var blot et enkelt tilfælde, vi valgte for at gøre det konkret, for det kunne jo også være, at man er ude i en situation, hvor man måske skal have nedbrudt en bygning, der består af mange enkeltdele, der ikke hører sammen, når de skal sorteres bagefter.

Som det første bryder man det så groft ned, og så bagefter sorterer man tingene, og så kan man bruge mere specifikt værktøj eller håndkraft til at gøre de enkelte dele mindre, før man bortskaffer dem eller genbruger dem.

Nogle gange skal man jo bare bort med det, så andre kan bruge det senere til noget andet, eller det helt bliver omdannet og lavet om til et andet materiale.

Det kunne også være trægrene, som man skal have klippet af fra træer. De afrevne grene kan man så bruge til at fyre op med, men man kan jo endvidere også smadre grenene endnu mindre, så man for eksempel får flis eller savsmuld.