Nyt hegn? Hvilket skal du vælge?

Der kan være mange grunde til, at du skal have nyt hegn til haven. Det kan være, at du er blevet træt af at holde hækken. Det kan også være, at det gamle træhegn er blevet rådden og skævt. 

Men hvordan vælger du så dit nye hegn? Hvilken type skal du gå med? Læs med i denne guide og få fordelene ved nogle af de typiske hegntyper.

Metalhegnet

Det er ikke den mest ideelle løsning til at lukke hele din have af med. Det kan dog fungere til noget af din have. Det kunne f.eks. være, hvis du vil lukke et område af haven af til din hund. Metalhegnet er typisk udført i paneler, og der er frit udsyn igennem. Du kan altså se ind til din hund, og den kan se ud.

Træhegnet

Rigtig mange vælger et træhegn. Det er ofte, fordi det er den billigste løsning. Men her skal man også være opmærksom på, at træhegnet kræver nogen vedligeholdelse. Det skal behandles og males, så det kan holde til vind og vejr. Det skal det typisk hver eller hvert andet år.

Selvom træhegnet er billigt, så er det faktisk en utrolig holdbar løsning. Så længe du selvfølgelig husker at behandle træet. 

Komposithegnet

Vil du have noget, der er nemt og som aldrig skal vedligeholdes? Så skal du vælge et komposithegn – også kaldet for hardiplank.

Dette hegn kommer typisk i fag, der blot skal monteres på stolper. Disse kunne være af stål eller jern. Selve materialet, som hegnet er lavet af, gør, at det aldrig skal vedligeholdes. Det passer sig selv og holder til alskens slags vind og vejr.

Hvilken type hegn skal du vælge?

Det er en god idé at sætte et budget for, hvad dit hegn må koste. Du bør også måle op, hvor meget hegn du skal bruge. Derefter kan du begynde at kigge på de forskellige typer og se, hvad du har råd til.